10.08.2014

mixtapes og kærlighed

da jeg gik i 4. klasse fik jeg min første kæreste. han hed henrik, og jeg kunne selv vælge, om jeg ville have ham eller kenn. og så valgte jeg henrik, for han var den klogeste. det var ham, der lærte mig, at nogle damer, f.eks. mariah carey, plukker hår ud af deres øjenbryn. et absurd faktum, som jeg længe troede, at han bare havde fundet på. han var også vild med dinosaurer og biler.

og så skulle jeg på skiferie. til polen af alle steder og i bus. i afskedsgave gav henrik mig et bånd, som han selv havde mixet. første sang var seal med kiss from a rose. anden sang var shampoo med trouble. whigfield var også på. og jeg kan desværre ikke huske resten.

det var pisse magisk. jeg sad hele vejen i bussen til polen og spolede frem og tilbage, så jeg kunne høre seal igen og igen og igen. imens forelskede jeg mig i en mand, der sad skråt bagvej mig. jeg husker mine barndoms forelskelser som mindst lige så stormende som de senere. lige så meget længsel, lige så meget lyst. ricki hed han. han havde røde krøller og store øreringe og var afsted med nogle venner. jo mere jeg gloede, og jo mere seal sang, jo heftigere forelskede jeg mig. og resten af ferien var opfyldt med den her desperate følelse af længsel efter den her fremmede mand. en dag spiste vi på samme pizzeria, og jeg kunne næsten ikke spise, næsten ikke trække vejret, fordi jeg skulle glo på ricki og afspille kiss from a rose på min indre walkman.

da jeg kom hjem, slog jeg i en periode dagligt rickis navn op i samtlige af vores telefonbøger, og jeg fandt ham faktisk. men hvad skal en 10 årig pige lige gøre med et telefonnummer til en fremmed mand. udover at lære det udenad. imens hørte jeg mit mixtape. og tænkte ikke en skid på henrik. jeg har altid været en utaknemmelig lort.

8.07.2014

først fik jeg kræft og så knækkede jeg en tand

på den måde har 2014 været begivenhedsrig på lidt anderledes vis, end jeg i første omgang havde forestillet mig.

i forvejen går det foruroligende hurtigt med livet. det er kun lige lidt over to år siden, at jeg var arbejdsløs dimitted og sad på 5. sal i vores utætte 2-værelses lejlighed og så the bachelor dagen lang, mens jeg ventede på at føde en baby. et lidt uklart koncept, som jeg lige dele glædede mig til og frygtede.

det viste sig at være relativt udramatisk. men det havde en uventet bivirkning. for pludselig er det endegyldigt slut. med at være på vej ind i liv. for man er der, bum, og der er ingen vej tilbage, og tiden løber hurtigere end nogensinde.

på en måde er det det, det er, når man bliver voksen. før ventede alting i fremtiden som en lovning på noget større og vildere og mere. nu står man midt i det med fedtet hår og hverdagsstress og halvfabrikata i køleskabet.

men så skete der noget mere. jeg gik ind i 2014 og nåede kun lige at komme mig over tømmermændene, før jeg fyldte 29. i den anledning gik jeg til lægen og fremviste et modermærke, som har siddet der altid og passet sig selv. det har så åbenbart gjort lidt mere, f.eks. udviklet sig til en lille, blåsort kræftsvulst, der ville have slået mig ihjel, hvis jeg ikke havde fået den fjernet. principielt kan den nå det alligevel. man ved aldrig rigtigt med den slags.

min mor græd meget og jeg købte en masse solcreme. og så knækkede jeg en tand. jeg troede, at det var marcipanægget, der var inficeret med grus, men det var emalje. tilbage var et stort sort hul ned i en lille, flad tand. det gjorde ikke ondt, men det føltes som om, at jeg skulle dø.

og tanden blev ordnet, og jeg skal til at gå til tandlæge mere end hvert syvende år. i den modsatte tandtvilling var der et hul, og jeg er ikke mere et ungt menneske, der aldrig har haft huller i tænderne. og knækkede tænder. og kræft. man kan sige, at 2014 markerer begyndelsen på enden for min hensygnende krop, og i den anledning er jeg så begyndt at bruge tandtråd og solcreme. på en eller anden måde er der ikke andet at gøre.

dø skal vi jo allesammen, konstaterede min tandlæge tørt. da jeg græd i hans tændlægestol. men det bliver næppe af en knækket tand.

2.27.2013

samsovningens glæder

jeg har det for tiden lidt (sammen-)presset i vores ellers store seng - og fik i et anfald af uhæmmet kreativitet lyst til at illustrere det, så omverdenen kan få indsigt i min svære situation:   


bemærk hvordan mine tre samsovere har saligt sovende smil, mens jeg kæmper med en som regel halvdød/tungt sovende højre arm, fordi der kun er plads til den over mit hoved. samtidig må jeg så ligge ganske stille med akavet spredte ben, for ellers sukker hunden og hopper ned og lægger sig på gulvet - hvilket knuser mit hjerte, det lyder præcis som om, at han tror, jeg ikke elsker ham. min mand vender klogeligt og konsekvent, som det fremgår, ryggen til menageriet. jeg synes virkelig, at familieseng er hyggeligt. forstår bare ikke, hvordan jeg altid ender så uheldigt? er jeg alene?

og ps. cirklen oven på mit hoved er en knold. jeg har mit hår sat op 24 timer i døgnet, fordi jeg har fået en psykosebaby med én interesse i verden - at gøre sin mor fuldstændigt skaldet inden snart forestående jobjagt.

livet er fedt, hva?

nåja, og for at svare på mit eget spørgsmål: dårligt.

1.31.2013

lamb korma

en googleresearch afslørede, at der er ganske bred uenighed om, hvad en korma indeholder - jeg plukkede lidt fra det ene og det andet, og kom frem til et resultat som smagte præcis som jeg synes, at det skal. fedt, sødt og nøddet. nogen bruger mandler i stedet for cashews, og yoghurt og/eller fløde i stedet for kokosmælk, man kan jo prøve sig frem.



600g lammesmåkød
150g cashews
2 grønne chilier
2 fed hvidløg
tilsvarende klump ingefær
2 løg
1 ds kokosmælk
krydder: 1 stang kanel, 4 nelliker, 3-4 karryblade (eller laurbærblade i en snæver vending), 2 tsk stødt koriander, 2 tsk stødt spidskommen, 2 flækkede kardemommekapsler
citronsaft
frisk koriander, sultanarosiner og en lille håndfuld cashewnødder til pynt

først krydres kødet med salt og peber og brunes godt på alle sider, før det tages fra og lægges til side. så blendes cashews, chili, hvidløg og ingefær til en pasta. 
dernæst skal alle krydderiernes brændes af på panden, og når de begynder at dufte smeltes en god klat smør i, og de finthakkede løg tilsættes og steger med, til de er bløde og blanke.
tilsæt nøddepastaen og lad den stege med lidt tid, den må ikke brænde på. skru ned og hæld kødet tilbage i panden sammen med kokosmælken. det skal simre en lille times tid eller bare til kødet er mørt. hvis det bliver for tørt, tilsættes lidt vand. smages til med chili, citron, salt, peber og sukker og serveres med frisk koriander, sultanarosiner og cashews på toppen.

12.31.2012

srilankansk fiskecurry

det her er den bedste måde at få fisk på efter min mening, retten er rimeligt hurtigt og også billig, når man har basisvarerne. jeg laver den tit, og den er god både med laks, hvid fisk og rejer. denne gang var det med laks.

400g laks
1 dåse koncentreret tomatpure (stor/høj dåse)
1 dåse kokosmælk
2 fed hvidløg
en klump ingefær
2 tsk sambal oelek eller 2 friske chilier
1 tsk sukker
1 løg
1/2 tsk tamarind
krydderier: 2 tsk gurkemeje, 1 tsk spidskommen, 1 tsk sennepsfrø, 1/2 tsk bukkehornsfrø, 3-4 nelliker, peber.
evt. frisk koriander til pynt

løg, hvidløg, ingefær og chili steges blankt i smagsneutral olie og tilsættes krydderierne der steger lidt med. derefter kommes tomatpasta, tamarind og sukker ved, og det får lov at stege lidt også, før jeg skruer ned for blusset og tilsætter kokosmælken. det får lov at simre lidt ind uden låg og smages til med salt, peber, limesaft, sukker og chili. retten skal være stærk, let syrlig og sød på samme tid og jeg serverer med basmatiris.


12.07.2012

sydindisk curry med kylling

jeg er vild med syndindiske curries, de skal være hylende stærke og syrlige og søde og på en base af god kokosmælk. den her har jeg lavet mange gange efterhånden, den bedste måde at tage livet af en høne!

jeg starter med at brænde lidt krydderier på en tør pande:

koriander
spidskommen
fennikelfrø
kernerne fra et par grønne kardemommekapsler
et par nelliker
lidt karryblade
en kanelstang
gurkemeje
lidt sennepsfrø og bukkehornsfrø
sort peber

når det begynder at tage farve, tilsætter jeg en god klat smør, 3-4 fed hvidløg, en klump hakket ingefær, et par tsk sambal oelek og et stort løg i både. det steges blankt, og det hele blendes til en glat løg-krydder-masse.

jeg plejer at bruge kødet fra en hel kylling, men det kan man jo gøre som man vil. jeg kan godt lide de forskellige kødtyper, det bliver lidt mere festligt end de der store, bløde, hvide stykker kyllingebryst. under alle omstændigheder skal det skæres i mundrette stykker og steges på panden i godt med fedtstof, lidt salt selvfølgelig, og så kryddermassen.

når kødet er stegt, tilsætter jeg 1 dåse koncentreret tomatpure (de store/høje dåser, ikke de helt bittesmå), som lige steger lidt med også, før jeg tilsætter 2 dåser kokosmælk. her omkring plejer kyllingen at være mør, så jeg fisker den op med en hulske, og så får den lov at ligge og hygge sig lidt i en tallerken.

sovsen tilføjes 2 limeblade og får lov at stå og reducere lidt over lavt blus, en lille times tid eller sådan, til sovsen bliver mørkere og fedtstoffet begynder at skille fra. jeg smager til med salt, lidt sukker, lime og sambal oelek. det skal være både sødt, salt, syrligt og ret skarpt i smagen. til sidst ryger kyllingen tilbage i, og det hele serveres med ris eller brød.


12.06.2012

oksekød med black pepper sauce

det her er favoritten, når jeg craver smagen af kinagrill. en klam og bizar besættelse der ramte mig under svangerskabet og har holdt stædigt ved siden. en ægte indfaldsvejskineser med pagodetag og allyoucaneat fra fritøsen. det er nok min livret i verden.

men nå, oksekød i black pepper sauce er altså slet ikke ulækkert på den måde. det smager peberstærkt, sødt, salt og kraftigt og er virkelig lækkert. til 2-3 mand:

300 g gullaschkød i tynde skiver

marineres i:
3 spsk mørk soya
2 spsk mirin
1 spsk worchestersauce
1 tsk majsstivelse
1 tsk friskkværnet sort peber

tages op af marinaden, steges på panden og tilsættes

1 løg i både
3 fed hvidløg

og når løgene er bløde tilsættes

resten af marinaden
3 spsk black pepper sauce
1 dl vand

det hele koges lidt igennem til det jævner og smages til med en tsk sukker. en bakke stegte svampe og dampet broccoli i buketter vendes i sammen med en tsk sesamolie og det hele serveres med ris.


12.04.2012

hej madblog - nu med chokoladecupcakes med pebermyntefrosting

ja, så jeg har truffet en beslutning om at komme i gang med at skrive opskrifter ind. jeg dør af herpes og knopper hver gang jeg får lavet en dårligere-end-sidst-ret, fordi jeg aldrig kan huske, hvordan jeg har grebet det an i første omgang. slut med det, nu kommer det til at regnes med cupcakes og curries!

første i dag, har lavet chokolademuffins med pebermyntefrosting, meget vellykket, selv om jeg nok ikke lige er den store cupcakepynter. i min håbløse ovn fik de 200 grader i 25 minutter, jeg vil gætte på, at 180 grader i 15-20 minutter passer bedre i langt de fleste ovne.

dej til 12 kager:
100g mel
30g kakao
125g sukker
100 g smeltet smør
1dl mælk
1 æg
1tsk vaniljesukker
1½ tsk bagepulver
50g hakket chokolade


frosting:
125g blødt smør
225g flormelis
2 tsk pebermynteessens
1 tsk grøn frugtfarve

sukker og smør piskes sammen, æg og mælk tilsættes. de tørre ingredienser røres sammen for sig og sigtes så lidt ad gangen ned i de våde. hakket chokolade i til sidst. 

frosting røres sammen og smøres på kagerne, når de er helt afkølede.

og ja, der er kun 6 kager på billedet, selv om opskriften er til 12. skammer mig ikke, har fortjent det. wie immer.


9.13.2011

fobier II

min mand mener så, at vores køkken er invaderet af, hvad han meget malende betegner som "jagtedderkopper". han vil ikke indrømme det, men jeg er rimeligt sikker på, at han er bange for, at det er os, de er på jagt efter. nåmen, jeg synes de er søde nok. manden har muligvis nærmest svært ved at sove roligt om natten.

pisse nollert, ikke? edderkopper, helt ærligt. nåmen jeg opdagede så i indien, at det ikke er alle mennesker i verden, der er bange for markiser. faktisk påstod min lillebror, at det med stor sandsynlighed kun er mig. der er ved at dø ved tanken om blæsevejr og markise. eller parasol. eller paraply der vipper i vinden, gys.

det sjove er, at jeg synes, det er relativt objektivt klart, at blafrende markiser er livsfarlige. og at koldsved og hjertebanken altså er en ret naturlig reaktion på den akutte trussel mod liv og lemmer. men det er det så åbenbart ikke. der kan man bare se.